Læge Inger Ahnfeldt-Mollerup træffes pr. telefon daglig mellem 8 og 9, undtagen torsdag hvor telefonen passes af de øvrige læger.
Inger og praksispersonalet har konsultation efter aftale. Der afsættes normalt 10 minutter pr. konsultation (5- 25 minutter) afhængig af problemstilling.
Ønskes konsultation pr video kan dette bestilles via hjemmesiden eller telefon. Videokonsultation kræver at man har downloaded appen "min læge" på sin telefon og logget ind med NemID. 5 minutter før den aftalte tid logges på ved at starte videokonsultation og lægen vil kunne se at man har stillet sig i kø og kan starte konsultationen når han er klar.
Hvis man skal have udfyldt en attest, så skal der afsættes mere tid, hvorfor man skal bestille tid via personalet.
Husk at angive, hvilken attest det drejer sig om. Desuden skal man huske at medbringe attesten samt øvrige medfølgende papirer i papirudgave. Hvis man ønsker at gøre brug af privat sundhedsforsikring, kan man se vores retningslinjer herfor ved at klikke her.
Hvis I ikke kan komme til aftalt konsultation bedes I melde afbud.
Lægesekretærens arbejdsdag er planlagt således:
Receptfornyelser og tidsbestillinger 9-11.00 og 13-14.
Vores telefoner er naturligvis åbne for akutte henvendelser kl 8-16, men af hensyn til vores arbejdsrytme bedes ovenstående tider respekteret i størst muligt omfang.
Praksispersonalet tager blodprøver, tager EKG, laver lungefunktionsundersøgelser, udfører rutinemæssige kontroller ved diverse sygdomme, kostvejleder ved forskellige sygdomme, skifter sår, vaccinerer og meget andet. Personalet har tider fra kl. 8 om morgenen, så det er muligt at få en tidlig tid til faste-blodprøver
Vi har om eftermiddagen mellem kl. 14 og 16 et samarbejde med Lægehuset Gunhilds Plads 6, samt lægerne DoktorBorg i Bredballe således at vi skiftes til at se de akutte patienter. Du kan altså godt blive viderestillet til en af disse læger, hvis du får et akut problem mellem 14 og 16.
Afregningen med sygesikringen foregår elektronisk. Det vigtigt, at du har dit gule sundhedskort med hver gang, du kommer i klinikken. Hvis henvendelsen drejer sig om et barn, skal barnets sundhedskort medbringes.
Vi har service med udsendelse af SMS for at minde dig om din tid i klinikken. Husk derfor at sikre dig at vi har et opdateret mobilnummer på dig i vores system.
For at lette presset på telefonerne opfordrer vi dig til at oprette dig som bruger her på hjemmesiden. Det gør du ved at klikke på E-KONS LOGIN knap på forsiden
Herefter har du mulighed for via internettet at bestille tid, forny fast medicin og stille spørgsmål til læge og praksispersonale. Dine spørgsmål vil blive besvaret via e-mail snarest. Når du booker en tid, vil du modtage en e-mail med besked om tiden er accepteret eller må ændres.
Man kan desuden anvende appen "Min læge" til e-konsultation, tidsbestilling og medicinbestilling, og den er særdeles brugervenlig hvad dette angår.
Svar på prøver gives pr. e-konsultation (via hjemmesiden eller "min læge" app). Hvis man ikke har NemID kan klinikken stadig oprette svar til en e-mailadresse. I de få tilfælde hvor ingen af disse løsninger kan anvendes, kan andre svarformer aftales.
Skifter du e-mailadresse er det derfor vigtigt at du sørger for at lægehuset får de nye oplysninger
Inger har aktuelt lukket for tilgang.
Inger er gift med læge Peder Ahnfeldt-Mollerup, som også er en del af lægehuset.